Sådan holder du formen med en nyfødt baby!

personlig træning

Lad os indse det. Det er svært at få tid til alt det, man godt kunne tænke sig at bruge tid på. Især når en lille ny er kommet til, og alt fokus nu rettes mod sin lille guldklump. Ens barn kommer naturligvis foran alt andet, og derfor kan det godt være svært at få tid til at træne og føle sig sund. Det bliver ofte ikke til meget mad i løbet af dagen, og når det endelig bliver tid til aftensmad, er det nemmere at bestille usundt take-away eller smække noget ind i ovnen, hvor kalorietallet får frit spil.

Vi kender historierne alt for godt, og derfor vil vi herunder komme med lidt gode tips til, hvordan man alligevel kan holde formen (nogenlunde) ved lige. Det er måske ikke alle nedenstående råd, der passer ind i dit liv, men vi håber alligevel, at det kan give dig lidt inspiration til, hvad der kan gøres.

En personlig træner kan sagtens fungere

Personlige trænere – er det ikke dem, der er forbeholdt professionelle atleter? Ikke just! Det kan faktisk sagtens fungere med en personlig træner, selvom man mest af alt render rundt derhjemme i joggingtøj. En personlig træner vil nemlig kunne være med til at tilpasse din dagligdag, så der netop er plads til at forbrænde lidt flere kalorier samtidig med, at du får noget ordentligt at spise.

Du kan her se en liste over, hvilke REPEAT personlige trænere du kan kontakte, hvis du er meldt ind i dette fitnesscenter. Ellers findes der naturligvis personlige trænere i hele Danmark.

Prøv at planlægge dine dage

“Jamen, det er jo umuligt med et barn!” – vi er helt med på, at det kan være super svært, men man kan altid forsøge. Lægger man en plan, hvor man er indforstået med, at den gerne må skride, så kan det faktisk hjælpe med at skabe noget struktur i dagligdagen. Denne struktur kan være med til, at du får lidt ekstra tid til at lave noget mad, der er sundt for din krop. Det kan endvidere være med til at sikre, at du når den ene tur om dagen, der gør, at du kommer i det nødvendige kalorieunderskud, hvis altså du ønsker at tabe dig.

Træn derhjemme

Rigtigt mange er begyndt at træne hjemmefra. Det kan faktisk sagtens lade sig gøre. Har du eksempelvis et ekstra lille værelse, hvor der måske kan være et par håndvægte eller lignende, så er det en god start. Mange vælger endvidere at investere i træningsudstyr såsom en motionscykel eller lignende.

Det kan være rart til en afveksling fra fitnesscentrene engang imellem – især når man har en lille baby, der skal holdes øje med. Hjemmetræning bliver mere og mere populært, og du kan online finde en masse gode øvelser, du kan prøve af.