Få inspiration til børneværelset her

børneværelset

Børn er deres egne, og de kan have meget klare holdninger til, hvordan deres værelser nu engang skal se ud.

Dog har forældrene stadig meget ansvar og medbestemmelse, når det kommer til børneværelserne.

Når der skal indrettes, skal man i sagens natur overveje, hvilken alder og personlighed, ens barn har, for værelset er barnets helligste, og det skal afspejle dets identitet.

Man skal også tage stilling til, hvor mange penge, der skal postes i selve værelset såvel som dets møbler.

Hent inspiration hos andre

Hvis man går og venter på at få en lille ny, eller hvis man står foran en flytning eller andre situationer, hvor der skal ske noget drastisk med børneværelset, bør man søge inspiration.

Det kan man med fordel gøre på nettet, blandt andet hos Klikket.dk, for det er en super god måde at få nogle grundlæggende idéer om, hvad der fungerer, og hvad man kan lide.

Det kan også være en god idé besøge sine venner eller familiemedlemmer, hvis de har børn i den alder, man selv skal indrette værelse til.

Det er dog en lidt tvivlsom strategi, da det giver et mere snævert billede af de mange forskellige designmuligheder og møbler, man kan finde på nettet.

Genbrug er det nye sort

Når man skal i gang med projekt børneværelse, skal man selvfølgelig også have gjort sig nogle tanker om pengene.

Det er meget individuelt, hvor mange penge, man vil afsætte til et børneværelse, men man bør under alle omstændigheder beslutte det, før man går til værks.

I den forbindelse kan man overveje, om man skal købe helt nye møbler og basere indretningen på det grundlag, eller om man skal kigge i en genbrugsbiks.

Genbrug er kommet for at blive, og der findes virkelig mange skjulte skatte i de fleste genbrugsbutikker, hvorfor man bestemt bør overveje det – især, hvis pengene er små, eller hvis man bare ikke gider at spendere det vilde på et børneværelse.

Tag dit barn med på råd

Endelig bør man helt afgjort spørge sit barn, hvis det vel at mærke er født og har nået en vis alder, hvad han eller hun synes, der skal gøres.

Hvis barnet er meget glad for en bestemt ting, hvad enten det er biler eller søheste, kan man prøve at inkorporere det i værelset på én eller anden måde.

Måske er det malet på væggene, måske er det en del af møbeldesignet; mange veje fører til Rom, men det vil helt sikkert være et stort hit hos barnet.

Når det så en dag bliver for gammelt til den givne hobby eller interesse og vil have værelset lavet om, må man så gøre det og for så vidt muligt tilpasse værelset barnets alder igen.

Jo ældre barnet bliver, jo mere vil det naturligvis forsøge at bestemme, så det er vigtigt ikke at lade barnet selv dominere indretningen alt for meget.

Det er trods alt stadig forældrene, der bestemmer, så indretningen skal snarere være et samarbejde end et soloprojekt for nogen af parterne.