Hvilke produkter skal være klar, når baby ankommer?

produkter til babyer

Annonce

Der er mange ting, som skal være klar, inden babyen ankommer. Når først han eller hun er kommet ud, går I ind i en lille boble, og ingen husker, at babyolien også skulle være købt. Puslebordet skal være købt, for når I først er kommet hjem fra hospitalet, skal den lille skiftes. Det kan ikke vente, til I har købt puslebord. Allerede nu er der nævnt flere ting, men hvad er de mest nødvendige produkter at have?

Barnevogn eller klapvogn

Dette kan variere rigtig meget, hvilket behov I har. Det handler især om, hvorvidt I bor i et parcelhus eller i lejlighed på 5. sal. Hvis I bor i lejlighed, kan klapvognen være en rigtig god idé. Den er nem at få ned fra højderne. Derudover kan den ofte også pakkes sammen, så den ikke fylder så meget på den begrænsede plads, I har til rådighed. Du kan også få klapvogne med forskellige hjul, alt efter om den skal bruges til aktive løbeture eller blot som et sted, dit barn kan sove.

Bor I med mere plads, kan en barnevogn være en løsning. Den fylder mere, men har også mange gode egenskaber. Den er især rigtig velegnet til helt nyfødte babyer. Den kan ikke på samme måde pakkes sammen, men du kan få nogle mindre barnevogne, som kan klappes sammen. Går du all-in, kan du få et stel med hjul, som kan laves både som klapvogn og puslebord.

Autostol

En anden vigtig ting, I skal have styr på, inden baby kommer, er autostol. Den er vigtig, allerede når I skal hjem fra hospitalet. Den kan ikke udskydes. Autostolen er også god, når I skal i mødregruppe, og barnet skal med. Det er en nem måde at transportere sin baby på, da du kan stille din baby og stadig have to hænder til rådighed. 

Babyseng

Sengen kan være en dyr post i budgettet. Men babysenge kan fås i alskens prisklasser. Det handler også om din stil og din indretning. Med en babyseng følger også, at der skal købes madras, lagener, tisselagen, sengerand og sengetøj. Dertil er der selvfølgelig også dynen.

Babyalarm

Når dit barn skal sove både indenfor og udenfor, både dag og nat, er en babyalarm alfa og omega. Den er smart, hvis dit barn skal sove udenfor, og du selv er indenfor. Du kan på den måde følge med i, om dit barn er vågent. Men ofte har de flere egenskaber og kan for eksempel også vise temperaturen der, hvor dit barn sover, eller om dit barn er vågen eller blot laver lyde i søvne. Derudover skal du også tænke over, hvor langt din baby er fra dig i forhold til, hvor langt babyalarmen rækker. Så bor du på 5. sal, og dit barn sover i gården, skal det være en god kvalitet. Babyalarmer kan ligesom alle andre babyting fås i forskellige prisklasser.

Puslebord

Som nævnt ovenfor er puslebordet en vigtig ting, der skal være klar ved hjemkomsten fra hospitalet. Puslebordet handler ligesom babysengen om din stil og indretning. Det skal passe ind på badeværelse, børneværelse eller soveværelse. Når du køber puslebord, skal du også overveje, om du skal bruge opbevaring i puslebordet, eller om du blot har behov for et puslebord. I forhold til puslesituationen kræver det også en puslepude.

Men når du skal på tur, skal du have en pusletaske med. Den lille version af puslebordet. Her kan du ligeledes finde den i alskens farver og former. Den skal kunne rumme bleer, stofbleer, klude, creme til babynumsen, skiftetøj, sutteflaske og modermælkserstatning. Det kan også være bekvemt at have ammeindlæg med.

Denne liste kan bruges som inspiration, men der er mange flere ting, som også er nødvendige at have, inden baby ankommer.