Bæredygtig hverdag for hele familien

bæredygtighed

Er 2020 året, hvor du rigtigt begynder, at tage bæredygtighed alvorligt? Et nyt årti giver tid til nye mål og drømme.

Selv er jeg ikke fan af nytårsfortsæt eller fortsæt i det hele taget af den simple grund, at har man lyst til, at lave en ændring i ens liv eller har man opsat et nyt mål, hvorfor så vente med at gøre noget ved det?

Det samme gælder inden for bæredygtighed og vores klima i dag. Begrebet støder vi ofte på. Måske har du selv tænkt på, hvad du og din familie selv kan gøre i en travl og hektisk hverdag for at skåne vores miljø, klima og få implementeret bæredygtighed ind i jeres hverdag.

Her finder du nogle gode råd og tips, som du nemt kan bruge i din hverdag allerede fra i morgen af.

Læs også: Børnepenge 2020 udbetaling og satser

5 tips til en mere bæredygtig hverdag

Tip 1:

Skær ned for kødforbruget i jeres familie. Start med en kødfri dag om ugen og juster eventuelt op til to gange ugentlig efter en rum tid.

I vil hurtigt bemærke, at det faktisk ikke er svært i dag, at finde lækre opskrifter på plantebaserede retter, smags fyldte supper eller noget helt tredje.

Der findes mange alternativer til kød i dag end der gjorde for bare 2 år siden. Det er ligeledes blevet mere og mere udbredt og acceptabelt, at være veganer eller vegetar og du kan i dag i stort set alle supermarkeder finde et stort udvalg af alternativer til kød.

Tip 2:

Reducer jeres madspil i hverdagen. Et fokus der er blevet større og større de seneste år, da vi alene i Danmark årligt smider op i mod 700.000 ton mad ud. Mad der kunne være blevet spist.

Appen Too Good To Go er et godt sted at starte i kampen mod madspild. Du vil hurtigt kunne finde restauranter, supermarkeder, tankstationer og lokale bagere, der har mad til overs fra den pågældende dag eller den næstkommende dag, som de sælger til en billig penge.

Der findes også decideret supermarkeder i dag i de større byer, hvor de udelukkende sælger varer, der alligevel vil skulle smides ud, men som absolut intet fejler.

Det kan eksempelvis være en varer, hvor etiketten er trykt forkert eller lignende, men hvor varen ikke fejler noget. Varer de gængse og traditionelle supermarkeder ikke må sælge, men som alligevel kan blive solgt, i et alternativt supermarked.

Tip 3:

Forsøg at reducer dit elforbrug og få en mere bæredygtig hverdag. Det kan være små ting, som at fylde vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt op inden maskinen bliver sat i gang.

Er vejret til det, så brug tørresnoren udendørs i stedet for tørretumbleren (hvis du har en i hjemmet). Du kan slukke lyset i de rum, som du ikke opholder dig i.

Det kan være større ting, som at få en eller flere solceller på dit tag. En stor investering her og nu, men en god investering på længere sigt.

Et andet alternativ kunne være strøm fra vindmøller, hvor vi i Danmark i dag har mere end 6.000 registreret vindmøller rundt omkring i landet.

Tip 4:

Prøv at medbring din egen indkøbspose eller indkøbsnet, når du skal ud at handle.

Langt størstedelen af befolkningen tænker ikke over det, når de er ude at handle, men hvorfor købe en eller flere poser af plastic hver gang, når man kan benytte den samme flere gange?

Samtidig er det et unødvendigt stort forbrug af plastic. Sørg derfor for at købe et eller flere indkøbsnet, som er fremstillet i miljørigtige materialer. Forsøg at undgå helt og købe plasticposer. Tænk over det og du vil allerede have en mere bæredygtig hverdag.

Tip 5:

I Danmark drikker vi meget kaffe dagligt, uanset om vi tager offentligt transport, er i bil eller går til studiet eller arbejdet.

Vil du leve mere bæredygtigt og vise at du skåner miljøet en tanke, så medbring din egen termokop, når du køber din daglige kaffe på farten.

Det kan virke som en lille og basal ting, men tænk på hvor meget engangsemballage du både sparer i kroner og øre, men samtidig skåner miljøet for.

Jeg håber meget, at du kunne bruge et eller flere af overstående råd for at opnå en mere bæredygtig hverdag.

Læs også: Derfor bør du give D-dråber til dit barn