En hyggelig dag med børnene – 3 gode idéer

Er det blevet tid til, at der skal hygges med børnene en hel dag? Er du tom for inspiration og idéer til, hvad dagen kunne stå på? Så frygt ej. Her hos Lillebarn.dk giver vi dig herunder 3 gode idéer til, hvad I kan lave, når der skal hygges en hel dag.

Spørg dit barn hvad barnet har lyst til

I første omgang mener vi, at det er vigtigt, at man husker at spørge sit barn, hvad det har lyst til. Barnet har ofte nogle forestillinger om, hvad en hyggedag indebærer, som man med fordel kan lytte til. Skulle barnet eksempelvis have lyst til at tage ud og lege i skoven, så kan det være en fantastisk måde at få en dag til at gå på. På samme tid vil barnet kunne bruge en masse energi på sund vis.

Vores første tip er derfor, at du hører dit barn ad, hvad det har lyst til at lave. På den måde sikrer du dig også, at I laver noget sammen, som barnet bliver glad for.

Tag ud og spis (det behøver ikke at være dyrt!)

Det kan være en fantastisk god oplevelse at tage ud at spise sammen. Selvom mange nok straks tænker, at det lyder dyrt, så behøver det faktisk ikke at være helt vildt dyrt. Vælger man eksempelvis at tage ud og spise en lækker burger eller lignende, så plejer man som regel at kunne få en fantastisk oplevelse til relativt få penge.

Det handler ikke for barnet om at komme ud og spise de dyre steder, som det måske i højere grad gør for voksne. Det handler derimod om nærværet samt hyggen i at tage ud fra vante omgivelser og få noget lækkert at spise.

Gør dagen til et eventyr

Hvis dagen skal være mindeværdig for dit barn, så kan du overveje, hvordan selve dagen kan gøres eventyrlig. Det kunne eksempelvis være ved hjælp af flere overraskelser i løbet af dagen, eller ved at besøge flere forskellige steder samme dag, uden at barnet på forhånd ved, hvad dagen skal gå med.

Der skal ofte ikke ret meget til, for at man kan overraske sit barn glædeligt. Tænk derfor over, hvordan dagen bliver så eventyrlig som muligt. Det vil uden tvivl være med til at sikre, at dit barn får en god oplevelse, der kan huskes langt ud i fremtiden.

Læs også: