Gellack er en neglelak tilsat gelé,
som sikrer et pænt og langtidsholdbart resultat, uden at du nødvendigvis behøver
at bruge mange penge eller meget tid på dine negle. Gellack-neglene kan laves
hjemme på sofaen, efter dine børn er puttet, mens du ser din foretrukne serie.
Neglene holder i 2-3 uger og er nemme at lave.
Køb et startkit med alt, hvad du skal bruge, og
kom nemt i gang med at lave gellack
De fleste forhandlere af gellack sælger såkaldte startkits, som indeholder alt, du skal bruge til at lave gellack-negle selv. Startkittet fra Nailster, der forhandler gellack, er et eksempel herpå. Startkittet indeholder primer, basecoat, gellack, topcoat og cleanser samt det nødvendige udstyr til at kunne fjerne gellacken igen. Det kan lyde uoverskueligt, men det er det ikke. Nedenfor kan du læse, hvordan du med fem simple trin kan lave neglene hurtigt og nemt.
Gellack: kombinationen af neglelak og gelénegle
Med gellack får du fordelene fra
den klassiske neglelak og neglesalonernes gelénegle i ét produkt. I produktet
får du altså det bedste fra begge verdener, uden at det hverken er svært, dyrt
eller uoverskueligt.
Gellack kan bedst sammenlignes med
en traditionel neglelak. Den påføres neglen med samme metode, som du påfører
din neglelak – med den velkendte lille børste. Forskellen er dog, at gellack
grundet sit indhold af gelé ikke kan lufttørre og derfor skal hærdes under en
lille UV-lampe.
Undgå tørretid og ødelagte negle
Ved at hærde lakken under UV-lampen
undgår du desuden de lange minutter, hvor du tålmodigt venter på, at
neglelakken skal tørre, imens du desperat vifter med hænderne og puster
kraftigt på dine negle. Gellacken er tør, så snart UV-lampen slukker. Du er
derfor klar til at skifte ble, lave mad eller lege med dine børn, så snart
gellacken er hærdet, uden du skal være påpasselig med at udtvære eller lave
hakker i lakken.
Sådan bruger du dit startkit
Først vasker du dine hænder
grundigt og fjerner fedtlag og eventuelt snavs fra din negle. Dette gør du med
startkittets primer. Kom lidt primer på en vatrondel, og tør grundigt dine
negle af.
Herefter er du klar til at påføre
basecoat. Basecoaten påføres i ét lag og styrker din negl, så neglen har mindre
tendens til at knække og flosse. Desuden beskytter basecoaten mod misfarvning
af din negl fra den farvede gellack. Misfarvninger kan især forekomme uden brug
af basecoat, hvis du bruger gellack i stærke farver. Du skal hærde basecoaten
under din UV-lampe, inden du går videre til næste trin.
Du er nu klar til at påføre gellack
i din foretrukne farve. Gellack kommer i et stort udvalg af farver og nuancer,
og den skal påføres i 2-3 lag for at opnå et dækkende resultat. Hærd gellacken
under UV-lampen mellem hvert lag, inden du påfører det næste lag.
Det sidste lag, du skal påføre, er
topcoaten. Topcoaten beskytter gellacken fra slid, og topcoaten er derfor det
øverste, beskyttende lag. Topcoaten skal påføres i ét lag og hærdes under
UV-lampen.
Som det sidste skal du rense dine
negle for overskydende gellack med en cleanser. Kom lidt cleanser på en
vatrondel, og tør grundigt neglene af. Topcoaten giver glans til det færdige resultat,
og du har nu flotte lakerede negle de næste 2-3 uger.